Den digitale e-handel er, i det seneste årti, gået fra at være noget som kun de færreste turde bruge, til nu at være noget som selv vores bedsteforældre gør brug af. Der bliver i dag handlet alt lige fra billigt hundemad til dyrt sportsudstyr på internettet. Internethandlen er en lavine, der ikke holder sig tilbage for nogen eller noget – det kan alle vist roligt blive enige om.

Det er også forståeligt nok. At handle på nettet er både nemt og bekvemt for alle involverede parter. Vi som forbrugere kan, med vores mobil i hånden, ordne gaveindkøbet til Onkel Christians 50 års – som vi ikke havde hverken tid eller lyst til at ordne ”in persona” efter en lang og udmattende arbejdsdag.

Men. Det er desværre ikke kun lutter af lagkage at klare sine indkøb uden at have haft de bestilte produkter i hånden først. Eller at have haft en glad, frisk og kompetent ekspedient til at forklare os grundigt om varerne inden vi hiver kreditkortet frem. Det er den største ulempe ved, at alt nu skal foregå på nettet – vi aner, for det meste, slet ikke hvad det er vi får bestilt hjem før det er for sent.

Behovet for kompetent vejledning er stadig stort

Den digitale handel har derfor på én gang skabt stor glæde men også stor frustration for os som godt kan lide at klare vores indkøb fra sofaen. Derfor er det et friskt pust, og en kærkommen hjælp, når digitale forbrugermagasiner, som bl.a. https://testpiloterne.dk, vælger at trække i test-frakken og lave et utroligt stort forarbejde for, at vi som forbrugere kan træffe nogle mere informerede købsbeslutninger.

Forbrugermagasinerne sørger, i de fleste tilfælde, for at lave en grundig, og dybdegående, gennemgang af de produkter de vælger at fremhæve på deres hjemmesider. Det kan varmt anbefales at besøge et af de her magasiner inden du laver et indkøb på nettet. På den måde sikrer du dig, at du ikke skal til at levere din nye vaskemaskine eller dit nye fladskærmsfjernsyn tilbage – en proces der er ret udmattende, når du egentligt allerhelst bare ville have vasket dit tøj og slappe af med noget Netflix.