Driver du en virksomhed, og har I nogle kontorlokaler? Synes du indimellem, det bliver rodet og uoverskueligt på arbejdspladsen, og er du bange for, at det går ud over arbejdsindsatsen? Så læs med her, hvor du får fire eksekverbare tips til, hvordan I får styr på kontoret.

Smid overflødige sager ud

Første step er naturligvis at smide alt det ud, I ikke har brug for på arbejdspladsen. Alle de ting, der hverken bliver brugt i det daglige eller har relevans på anden vis, skal ganske enkelt ud. På den måde får I meget mere plads til alt det, I faktisk har brug for.

Desuden er det altid en god idé at komme igennem forskellige ting og sager i gemmerne for at finde frem til, hvilke ting der egentlig er værd at samle på. Kontoret kommer nemt til at rode, og det bidrager bestemt ikke til effektiviteten.

Sørg for masser af lys og luft

Når I indretter kontoret, er det fornuftigt at sikre, at der er masser af lys og luft. På den måde bliver det mere behageligt for de ansatte at være på arbejde, og det giver uden tvivl et bedre arbejdsmiljø. Sørg eksempelvis for, at der ikke er for trangt på kontoret, således at de ansatte kommer til at føle sig indeklemte.

Sørg desuden for, at der kommer masser af naturligt lys, hvis det er muligt. Ellers skal der som minimum være masser af solide lamper, således at der er rigeligt med lys på kontoret.

Organiser papirer og dokumenter

Med mindre I allerede har fået alting digitaliseret, har I sandsynligvis en hel del papirer og dokumenter, der tager plads på kontoret. De skal gerne organiseres, således at der er styr på dem, og de ikke optager mere plads end højst nødvendigt.

I kan eksempelvis med fordel investere i lagerhylder, som giver masser af opbevaringsplads. De er ideelle, når I skal sørge for orden i de mange dokumenter. Har I et baglokale, et lagerrum eller et andet lokale, I kan undvære i det daglige, kan I med fordel installere lagerhylder her, således at I får masser af plads at gøre godt med.

Sørg for, at alle gør en indsats

Sidst, men bestemt ikke mindst, gælder det naturligvis om selv at gøre en indsats for at holde orden. Langt de fleste mennesker er mere produktive, hvis der er pænt og ryddeligt omkring dem, og derfor er det også værd at gøre noget ud af oprydningen på arbejdspladsen.

Invester eksempelvis i forskellige beholdere og kasser, som kan hjælpe jer med at organisere de forskellige ting på kontoret. På den måde har alting en plads, og så kommer de ikke til at ligge og flyde rundt omkring. Kommuniker ud til alle medarbejdere, at hvis man har brug for noget til at gøre oprydningen nemmere og mere holdbar, så skal man blot sige til. Så kan de ansatte hver især beslutte, hvad der hjælper netop dem med at holde orden i deres egne ting, og så kommer der forhåbentligt til at herske orden på arbejdspladsen.