For en havemand er en have en hel verden. Det pryder i landskabet, når man ser ranke planter, blomster og buske, som tildeles en jævn, men vigtig, kærlighed. Det er vigtigt for en have. Men det er også vigtigt at haven bliver beskyttet. Både imod vind og vejr, men indimellem også fra udefrakommende. En hæk kan være med til at løse det problem. Og en laurbærkirsebærhæk er en god løsning.

Hvad er en Laurbærkirsebærhæk?

Denne type af hæk en af de mest udbredte hæktyper i Danmark. Planten er meget hårdfør, og den kan med lethed modstå en kold vinter. Planten er desuden hurtigvoksende, og nogle arter kan faktisk vokse med op til 60 cm. om året. Planten har sine karakteristiske store, blanke blade, der giver en god afskærmning, samtidigt med at der også dannes en god, stabil baggrund for havens øvrige skatte. Bladene er samtidigt med til at sikre et rigt liv af både insekter og fugle.

Laurbærkirsebærhækken er ydermere i stand til at vokse i stort set alle jordtyper. Derfor har man her en sikker vinder, selv hvis man ikke bor på den fedeste jord. Laurbærkirsebær kan desuden anskaffes i mange forskellige arter.

Typer af laurbærkirsebær

Der findes mange forskellige laurbærkirsebær-planter. Typerne kan sagtens variere, både i størrelse, men også i udseende og vækst. Nogle klarer vinteren bedre end andre. Hvis du godt kunne tænke dig at prøve kræfter med en laurbærkirsebærhæk, så er her nogle forslag til et inspireret havemenneske.

Laurbærkirsebær Rotundifolia er kendetegnet ved sine flotte, store, grønne blade, der pænt fordeler sig på den noget buskede plante. Bladene er grønne hele året. Rotundifolia, og de øvrige laurbærkirsebærplanter producerer i løbet af foråret creme-hvide blomster, som insekter nyder at sværme om. Der springer også røde bær ud, de såkaldte ”fuglebær”, der bliver sorte om efteråret. Der er således et godt og varieret liv omkring hækken, lige fra våren til det sene efterår.

Overvejer man i stedet laurbærkirsebær Novita, så har man her at gøre med en nyere, stærkere og nemmere art af laurbærkirsebærhækkene. Hækken er meget hurtigvoksende, og den vokser så pænt, at man ikke behøver at være forsigtig, når hækken skal beskæres.

Sidst, men ikke mindst, har vi laurbærkirsebær Caucasier. Denne art af laurbærkirsebærhæk har en mere opretstående vækst end de to forrige. Derudover er den en del smallere. Den er særdeles velegnet, hvis man ønsker en slank, elegant hæk. Dog bør man notere sig, at denne art ikke er velegnet nær kyster.

Er du blevet nysgerrig på laurbærkirsebærplanterne, så besøg Haekplanter Heijnen og bliv inspireret.

Hvorfor Laurbærkirsebær?

Den vigtigste årsag til at vælge en laurbærkirsebærhæk er dens evige pålidelighed. Hækken afskærmer haven lige så effektivt som den vokser. Derudover kan den blive op til 5 meter høj. Det kan være en fordel, hvis din grund er naturligt lavt beliggende. Den kræver ikke nogen finpleje, og den tager ikke skade af en effektiv hækkeklipper.

Hækken reducerer desuden også støjniveauet markant, hvilket er en klar fordel, hvis man bor tæt på f.eks. en vej.

Kort sagt, så er en laurbærkirsebærhæk det rigtige valg, hvis du gerne vil have haven for dig selv.