Hvis du ikke altid har tid til din svømmetræning, så bør du have en træningsmaskine, der hurtigt kan få pulsen op og give resultater. For svømmere, der gerne vil træne derhjemme ind imellem, er det vigtigt at have en maskine, der træner de fleste muskler, så du ikke skal have en masse forskelligt træningsudstyr.

En romaskine opfylder alle ovenstående krav, da den både træner din kondition og dine muskler. Desværre bliver romaskinen ofte overset af mange danskere.

Der er selvfølgelig flere årsager til, at romaskinen ofte overses. Den kræver teknik at benytte, og mange mennesker er bange for, at de ikke har musklerne til at betjene maskinen.

Herudover bliver maskinen ofte overskygget af løbebåndet og motionscyklen, der er lettere at benytte. Dette er ærgerligt, da en romaskine er den perfekte træningsmaskine til svømmere, der har en travl hverdag.

Træner de fleste af kroppens muskler

En af fordelene ved en romaskine er, at du træner næsten hele kroppen, når du benytter den. Benene og ballerne bruges til at lave frasparket, og både dine biceps og underarme aktiveres, mens du trækker armene ind mod brystkassen.

Hele ryggen trænes under roning, og ved at træne med en romaskine får du både en mere rank kropsholdning, og du kan forebygge rygproblemer senere i livet. Herudover bruges maven under hele træningen. Du kan også træne eller svømme i mørke, men så er det en god idé med en dykkerlygte.

En skånsom træningsform

En af de store fordele ved at benytte en romaskine er, at du skåner kroppen. Det er en nemlig en skånsom træningsform, der ikke giver hårde stød på leddene.

Herudover er belastningen fordelt over hele kroppen, hvilket også medvirker til, at romaskinen er en skånsom træningsform. Du skal dog passe på med at benytte romaskinen, hvis du har knæ- eller rygproblemer, da du stadig belaster disse områder på kroppen. Hvis du er i tvivl, om du kan holde til at benytte en romaskine, bør du snakke med en instruktør først.

Øg dit stofskifte og din forbrænding

Træning med en romaskine er meget intens. Derfor forbrænder du mange kalorier, mens du bruger maskinen, men du får også et højere stofskifte ved at bruge en romaskine, hvis den benyttes korrekt.

Hvis du laver intens træning, hvor du aktiverer mange af dine muskler, så kan du øge dit stofskifte og din forbrænding i op til 24 timer. Det er dog ikke alle maskiner, hvor det er lige nemt at øge sin forbrænding så længe.

For eksempel aktiverer du ikke lige så mange forskellige muskelgrupper med en crosstrainer som med en romaskine. Derfor er det lettere at øge din forbrænding med en romaskine end med en crosstrainer.

 

Træn hele kroppen på kort tid med én maskine

Hvis du gerne vil træne hele kroppen derhjemme, men ikke har plads til en masse forskellige maskiner, så er en romaskine perfekt til dig. En romaskine træner som sagt hele kroppen, og du forbedrer ligeledes din kondi.

Med en romaskine kan du derfor få utrolig effektiv træning på meget kort tid. Hvis du kun har 10-15 minutter om dagen til træning, så er romaskinen derfor en rigtig god maskine til dig. Du får nemlig meget mere udbytte ud af 10-15 minutter med romaskinen, end du gør på løbebåndet eller motionscyklen.